Onsdag den 27. januar 2010 kl. 19 til 21 inviteres du til en smagning af otte vidt forskellige vine på druen malbec fra 3-4 kontinenter. Smagningen holdes på vinbaren Malbeck med kommentering af Rasmus Holmgård og vinbarens ejere Hans Haahr Larsen og Patrick Mouritzen.
Prisen er 250 kr. per deltager. Tilmelding og betaling under linket her.
Denne gang kaster vi os over den noget oversete drue malbec i et forsøg på at belyse frugtens mangfoldige, spændende udtryk fra franske Loire og Cahors over Australien, Chile, Spanien og Italien og hele vejen hjem til de nyklassiske herligheder fra Mendoza i Argentina.
I løbet af to timer sætter vi tænderne i otte vine, som er både friske, læskende, fine, elegante, unge, gamle, dybe, komplekse, frugtige, koncentrerede, intense, tunge, vilde, snavsede, provokerende, lækre, smukke, grimme, banale og bevidsthedsudvidende.
Kom frisk til et studie i malbec-æstetisk udfoldelsesrum. Om ikke andet bliver du beruset.
Malbeck disker som sædvanligt op med en bid brød og lidt blandet snackeri under smagningen.
Smagningen foregår på vinbaren Malbeck, Istedgade 61, København.


Skriv en kommentar
Kommentar feed for denne artikel