Lørdag den 7. november 2009 kl. 17-19 indbydes du til vinsmagning med temaet “Intro til bordeaux”.
Prisen er 300 kr. per deltager.
Den inkluderer to timers foredrag, smagning af seks udvalgte vine og en bid brød.
Tidligere på året havde jeg den fornøjelse at opnå titel af “certified Bordeaux Wine Educator” fra vinskolen i Bordeaux. Jeg lader mig dermed indrullere i et program med 140 certificerede og eksaminerede bordeaux-undervisere på verdensplan. Jeg tænkte, at det også skulle komme dig til gode.
Bordeaux er verdens mest produktive vinområde, og samtidig geografisk ophav til nogle af verdens bedste, dyreste og mest berømte vine. Men hvordan smager egentlig vinene fra Bordeaux? Er de hvide lige så gode som de røde? Er de unge lige så gode som de gamle? Og behøver bordeaux virkelig være gammelt og dyrt for at smage godt?
Få svar på ovenstående og alle dine andre spørgsmål om bordeaux og Bordeaux i løbet af to hyggelige timer med seks gode vine i glasset.
Smagningen foregår i Holsteinsgade 27, kælderen, på Østerbro i København.
Tilmelding til Rasmus på post@hipsomhap.dk
Læs seneste artikel om bordeaux her

Skriv en kommentar
Kommentar feed for denne artikel